Yogaretreat på Kalymnos (sep. ’22) #UDSOLGT

YOGA, QIGONG & MINDFULNESS

Ø-retreat på

Kalymnos i Grækenland

16. – 23. september 2022

 

 

 

Tag med på en uforglemmelig Yoga-, Qi Gong- & Mindfulnessrejse til billedeskønne Kalymnos i det græske ø-hav. Med på rejsen er de to dygtige og hjertevarme instruktører, Pia Mandalis og Lisbeth Danielsen, som har afholdt adskillige retreats i både ind- og udland. 

På Kalymnos finder du de smukkeste udsigter og et autentisk charmerende græsk lokalliv. Vi bor i  rummelige lejligheder på et lille familiedrevet hotel – kun for yogagruppen. Alle lejlighederne har havudsigt og lyden af blide bølgeskvulp mod stranden.

Hver dag dyrker vi Yoga, Qi Gong og Mindfulness på yogadækket, stranden eller i den omkringliggende natur, mens vi nyder udsigten over havet og den nærliggende ø, Telendos.

 

 

Sådan bor vi – sådan spiser vi

Massouri Beach er et dejligt lille lejlighedshotel med en perfekt beliggenhed ved stranden i Massouri centrum. Hotellet tilbyder rummelige og pæne lejligheder med havudsigt samt plads til 1-6 personer. 

Stranden løber lige neden for hotellet, som også har et fint lille poolområde med udsigt over havet og naboøen Telendos. Hotellet ligger midt i Massouri, og langs vejen ligger der både hyggelige, kaffebarer og butikker. Bag hotellet er der fri adgang til den vilde natur.

Med i prisen er en lækker græsk morgenbuffet. Frokosten kan du vælge at tilberede selv i din lejlighed eller besøge en af de mange restauranter i nærheden. 

 

 

 

Ugens program

Hver morgen vækker vi blidt kroppen med en dejlig morgen Yoga/Qi Gong-session af ca. halvanden times varighed. Vi slutter med en afspændende kropsscanning, hvorefter der er tid til at nyde den lækre græske morgenbuffet på hotel-let.

I løbet af dagen er der mulighed for at slappe af ved poolen, solbade og evt. snorkle ved stranden. Du er måske så heldig at se de smukke delfiner, der holder til i bugten nedenfor hotellet.

Du kan også vælge at slentre rundt i den nærliggende by Massouri og nyde en frappé eller en god  frokost på en af de mange små tavernaer. Du har selvfølgelig også mulighed for selv at stå for frokosten i din egen lejlighed.

Sidst på eftermiddagen mødes vi igen på hotellets nyetablerede smukke yogadæk. Vi giver dig muligheden for at fordybe dig i bl.a. Yin-yoga-ens fantastiske blide stræk, der har en helt unik indvirkning på både krop og sjæl

Vi har også planlagt skønne mindfulde aktiviteter i den unikke græske natur, samt en spændende og inspirerende vandretur med lokal-guide. Den guidede tur er med i prisen. Efter turen slapper vi af med et afstressende fodbad, måske med urter vi har fundet på vores vej.

I ugens løb vil vi veksle mellem både Hatha- og Yinyoga, Qi Gong og Mindfulness.

Da både Pia og Lisbeth er uddannet i kunsten med Japansk lifting, er der mulighed for at tilkøbe en dejlig ansigtsbehandling i løbet af ugen. Ligeledes har du mulighed for Nada-behandlinger, som bl.a. styrker din indre ro og velbefindende. 

Yogaturen er for alle, uanset alder og køn. Vi tilpasser undervisningen, så alle kan deltage og udfordres uanset niveau Der vil være mulighed for fællesspisning på en af de mange hyggelige tavernaer. Du bestemmer selvfølgelig selv om-fanget af din deltagelse i de mere sociale aktiviteter. Er du alene afsted, skal du ikke bekymre dig. Du vil ikke være overladt til dit eget selskab, med mindre du selv ønsker det.

 

 

 

Dine undervisere


Lisbeth Danielsen

Lisbeth har dyrket yoga siden 2006. Hun er uddannet Yoga- og Qi Gong-instruktør og har siden 2012 undervist i yoga – primært Hatha Yoga. Løbende har Lisbeth efteruddannet sig indenfor yogaen og i 2018 begyndte hun at arbejde med Yin Yoga, ”det blide stræk”. Lisbeth har desuden været i Indien flere gange og fået undervisning i yoga, sidst i 2019, hvor Iyengar Yoga blev intro-duceret og derefter også taget med i den daglige praksis. I 2020 begyndte Lisbeth på instruktøruddannelsen level 1 indenfor Qi Gong og i år kommer også level 2 med.

 

 

Pia Mandalis
Pia er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men har de sidste mange år arbejdet som selvstændig coach og terapeut med speciale i tankefelt-terapi og lydhealing. Hun har sit eget yogastudie, hvor hun bl.a. underviser i Mindfulness og Yin yoga, samt afholder forskellige workshops, fx gongbade, ansigtsyoga og kakaoceremonier. Pia har – sammen med Lisbeth – afholdt flere retreats i både ind- og udland og har desuden boet i Grækenland og taler græsk. Pia fordyber sig også i ansigtets velvære og underviser i ansigtsyoga og udfører afstressende Japansk Lifting.

 

 

 

Det hurtige overblik

Hvad
Massevis af varierende yoga, Qi Gong & Mindfulness, vandretur, badning, lækker sund mad, afslapning, shopping og måske også forkæle dig selv med en japansk facelifting

 

Hvem
Alle kan deltage – ingen forhåndskendskab er nødvendig. Max. 20 deltagere.

 

Hvornår
D. 16  – 23. september 2022 med direkte fly fra Kastrup til Kos og videre til Kalymnos

 

Hvor
Hotel Massouri ★★★★ på den græske ø, Kalymnos

 

Pris
Fra 6920,- kr. inkl. fly, mad på flyet, bagage, transfer, hotel, morgenmad, undervisning. Tillæg for enkeltværelse: fra 1500,- kr.

Rejsen udbydes i samarbejde med Spies Rejser og er naturligvis dækket af rejsegarantifonden.

 

Tilmelding

 

 

Yderligere info
Kontakt Lisbeth 29802551 eller Pia 28951370